Arkivet indeholder 65 hyldemeter arkivalier fra virksomheder, foreninger og privatpersoner. Disse arkivalier består bl.a. af dokumenter, breve, protokoller, regnskaber og scrapbøger. Endvidere har vi langt over 5.000 billeder, negativer og film fra lokalområdet, diverse kortsamlinger, kopier af kirkebøger, folketællinger, skrifter, sange m.v.

Desuden har vi lokalhistoriske bøger og udklipsbøger fra de forskellige landsbyer. Vi har 3 hyldemeter med erindringer, biografier samt slægtsbøger.

Skoler

På arkivet har vi et omfattende billedemateriale fra skolerne i Dalsgaard, Hjorthede, Højbjerg, Højbjerg-Elsborg, Skjern og Tindbæk, samt fra de tre skoler i Bjerringbro: Realskolen, Nordre og Søndre Skole.
Endvidere har vi billeder i et mindre omfang fra de andre skoler, der lå i den gamle Bjerringbro Kommune.

Der er udgivet et jubilæumsskrift om både Nordre og Søndre Skole.

Aviser

  • Bjerringbro og Omegns Avis (1916-1986)
  • Bjerringbro Avis (1987-2009)
  • Rødkærsbro og Omegns Avis (1916 til 1994)
  • Viborg Stifts Folkeblad (1963-1992)
  • Avisen – Bjerringbro og Omegns Folketidende udgivet af Midtjyllands Avis (1954-)
  • Randers Amtsavis – udklip fra 1971-74/1976-83.